Forside billeder |
Færøerne 2006 |
Rejsedagbog:
Dag 1: Ankomst, Torshavn og lejligheden. Tidlig torsdag
morgen kørte Leif os i lufthavnen, så vi kunne være der de anbefalede 2
timer før afgang. Selvfølgelig var der hverken kø ved check-in eller
sikkerhedschecket, så vi havde rigelig med tid til morgenmad og til at ose i
butikkerne i lufthavnen. Efter en 2 timer og 15 minutters flyvetur blev der
lagt an til landing. Vejret var rimelig klart, så vi kunne allerede under
indflyvningen få et indtryk af, hvad der ventede os de næste 11-12 dage. En lille times bustur senere nåede vi Torshavn, hvor vi straks begav os mod lejligheden i Argir, der er den sydlige del af Torshavn. Efter kort tid med kufferterne på slæb synes vi alligevel, at det virkede som om, at der var for langt at gå, så vi prajede en taxa. Da vi nåede huset, hvor vi skulle være den første uges
tid, fik vi hilst på mutter, der udleverede nøglen til os og forklarede,
viste os lidt rundt i huset og forklarede, hvordan vi kom til Torshavn med
bussen, da hun syntes, at der var temmelig langt at gå (2-3 km). Da den obligatoriske udpakning var overstået gik vi
ind til Torshavn, hvor vi snusede lidt rundt blandt andet i den gamle bydel,
havnen og caféerne. Tilbage i lejligheden måtte vi konstatere, at
fjernsynet kunne vise én kanal, som var den eneste færøske TV-kanal. Der var
udsendelser fra sidst på eftermiddagen og hen på aftenen. Programmet bestod
af enkelte egenproduktioner (der til gengæld blev vist igen og igen) og film
optaget fra DR2 vist med danske undertekster.
|
|
Dag 2: Torshavn og Olai-aften. Denne morgen besluttede vi, at vi ville gå en tur over
fjeldet til Kirkjubøur. I bogen er det beskrevet som en forholdsvis let tur,
men vi valgte alligevel lige at tale med mutter for at være sikre på, hvor
vi kunne finde sporet, og om hun mente at vejret var i orden til en sådan
tur. Det lød jo fornuftigt nok, så vi satte kursen mod
Torshavn, hvor vi inspicerede nye dele af byen herunder dens forsvarsværk
samt caféer og værtshuse. Ved middagstid lukkede stort set hele byen ned på nær
ovennævnte udskænkningssteder (heldigvis), da det var Olai-aften. Denne eftermiddag er højdepunktet de færøske
mesterskaber i kaproning, der afholdes i havnen, og hvor der ros i alle
aldersgrupper, for begge køn og i forskellige bådstørrelser (6-, 8- og
10-mands). Det er vores klare fornemmelse, at dagen og aftenen i øvrigt holdes i familiens skød, hvilket vi også fik at mærke, da mutter om aftenen kom med hjemmebagte boller og kage, så vi også kunne mærke, at det var en festdag. |
|
Dag 3: Kirkjubøur og Olai-dag. I dag måtte der ske noget. Torshavn godt nok en hyggelig by, men nu ville vi se noget andet. Da der stadig var tåge på toppen af fjeldet, gik vi til havnen, hvor vi tog en bus til Gamlarætt, hvorfra vi gik de sidste 3 km til Kirkubøur. På vejen havde vi en fremragende udsigt til øerne Hestur og Sandoy. I Kirkjubøur ligger ruinen af Magnus-katedralen fra
omkring år 1300, og som søges optaget på Unesco's liste over verdens
kulturarv. Efter at have gået de 3 km tilbage til busstoppestedet, kørte vi tilbage til Torshavn. Det var jo Olai-dag, den helt store fest- og nationaldag. Alle Færøernes præster og landstingsmedlemmer havde
været til gudstjeneste i domkirken og gik herefter i procession til
Landstinget, som åbnes denne dag. Det kunne de danske politikere tænke lidt
over, mens de stadig ligger på ryggen og holder ferie. Efter denne ceremoni tog vi tilbage til lejligheden
for at slappe af, inden vi senere på dagen tog ind til byen igen, spiste
lidt god mad på en af byens restauranter og fortsatte rundt i byen, hvor der
var en masse mennesker, liv, musik, tivoli mv. |
|
Næste morgen tog vi til havnen og gik ombord på færgen til Suduroy, den sydligste af Færøerne. Solen skinnede, og det var fuldstændig vindstille. En perfekt dag for en 2x2 timers sejltur forbi en del af øerne. Turen går fra Streymoy (hvor Torshavn ligger) forbi Nolsoy, Sandoy, Skuvoy, Stora og Litla Dimun til Suduroy. Efter en flot sejltur nåede vi færgehavnen, hvor øens busser holdt klar til at køre ud i alle retninger på øen. Busserne køre 4 gange om dagen. De 2 gange fra færgen, hvor den kommer ind og 2 gange den modsatte vej, lige før færgen sejler igen. Det betyder, at der er absolut ingen mulighed for at komme fra en by til en anden mellem disse tidspunkter med mindre, man har bil. Vi valgte derfor at tage ind til øens største by Tvøroyri, hvor vi ville leje en bil for eftermiddagen. Desværre åbnede biludlejningen først midt på eftermiddagen, så vi valgte at få det bedste ud af dagen i Tvøroyri, der trods alt er Færøernes 4. største by. Men der skete absolut intet. Byen var stort set mennesketom, og alt var lukket. Kun i kirken og på hotellet var der aktivitet. Efter flagene at dømme skyldtes aktiviteten en begravelse. Vi valgte derfor efter nogle timer at nyde det gode
vejr og gå de 4 km tilbage til færgen. En god lille gåtur i det kønne
landskab. Efter et par timers sejllads med endnu nogle imponerende udsigter, nåede vi tilabge til Torshavn midt på aftenen. |
|
Meget tidlig morgen drog vi ind til Torshavn, satte os
i bussen til Søvagur på øen Vagur, hvorfra færgen til Mykines går. Vi var
ikke de eneste, der havde fået den idé, så det var godt, at vi havde bestilt
plads. Der var nogle, der ikke kom med. Øen har i dag omkring 10 fastboende, men om sommeren er der væsentlig flere indbyggere, da en del af husene benyttes som sommerhuse af færingerne lige som i andre mindre bygder og øer. Vel ankommet begav vi os med raske skridt ad
vandrestien mod Mykinesholmur. Vel oppe på karmen kom den første krise.
Skulle vi fortsætte af den smalle sti ned langs fjeldsiden med havet nogle
hundrede meter længere nede kun med en stålwire og et par brædder fastgjort
til nogle stolper som afskærmning. Vi valgte at klø på, da der senere skulle
være et fabelagtigt fugleliv og udsigt. Vel tilbage i bygden ad samme vej, som vi kom og efter frokost i det grønne, slentrede vi rundt i Mykines by, og vi endte ved Kristianshus, der fungerer som øens cafeteria, hotel mv. Her er det som på andre mindre øer muligt at få lidt at spise og drikke inklusiv rigtig øl (ikke lys). Dette er i modsætning til byer og større bygder som Tvøroyri, Runavik og Toftir, hvor det er vanskeligt at finde et sted og få lidt at spise og umuligt at få sig en øl. Til gengæld har supermarkederne åbent til kl. 23 mange steder, men vi kan ikke leve af drikkeyoghurt, slik og vand. Vel tilbage i Torshavn drattede vi tidligt i søvn ovenpå al den motion og friske luft. |
|
Om muligt måtte vi denne dag endnu tidligere afsted
end dagen før. Vejret var igen smukt solskin og vindstille. Efter at have ventet en halv time ekstra på at komme
ud med båden, da en større gruppe danskere havde ringet og meldt deres
forsinkede ankomst, gik turen ud i den imponerende natur. Tilbage i lejligheden var det store vaskedag. Vaskemaskinen stod til fri afbenyttelse, og da vejret var så godt kunne tøjet jo tørre udendørs. Fatter og sønnike benyttede nogle timer på at rense og filetere den enorme mængde torsk, som de havde fanget tidligere på dagen. Det endte naturligvis med, at aftensmaden stod på frisk torsk, kartofler og persillesovs. Unægtelig noget bedre end den planlagte æggekage. Det er tilsyneladende umuligt at købe frisk fisk på
Færøerne men frossen og tørret har de masser af i butikkerne. Vi fik
bekræftet af mutter, at der ikke findes fiskehandlere på øerne. |
|
Dag 7: Sandavagur, Midvagur og Nolsoy. I dag skulle vi lige se et par af de ting, som ikke var øverst på prioritetslisten, men som vi nu kunne nå, da vejret havde artet sig så fremragende, at vi ikke havde haft decideret spilddage. Vi tog bussen ud til Sandavagur på øen Vagur. Bygden
er flere gange kåret til Færøernes kønneste. Midvagur har efter sigende øernes bedste grindestrand.
Tilbage i Torshavn tog vi en sen-eftermiddagstur ud
til øen Nolsoy umiddelbart ud for hovedstaden. Det var lidt af et slalom for
den lille færge, da der lå to krydstogtskibe samt færgerne til Danmark og
Suduroy i og umiddelbart udenfor havnen. Tilbage i lejligheden stod den på pakning, da vi skulle videre nordpå næste dag. |
|
Dag 8: Kaldbak, Saksun, Tjørnuvik, Strendur og Toftir. Først på morgenen gik det med bus ud til Avis, hvor "den lille røde" skulle hentes. Tilbage ved lejligheden var det hele klar, så det var bare lige at sige farvel til mutter og så ud ad døren. Dagen var planlagt til en tur rundt på Streymoy og se på et par ting, som ikke var så nemt at komme til med bus, men som lød interessante: Kaldbak: Et sted med flere men uinteressante
vandfald. Så var det farvel til Streymoy og over broen til Eysturoy. Først slog vi lige et slag omkring Stendur, hvor der skulle være et uldspinderi og maskinstrikkeri jvf. reklamer overalt på øerne. Det var dog noget vanskeligt at finde, så vi endte med at gå ind i en bank og spørge om vej. Det viste sig at ligge i et faldefærdigt gult hus uden skilte eller noget til at vise vej. Så gad vi ikke rigtigt mere den dag, og vi ville finde
et sted, hvor vi kunne overnatte. Efter ikke at have fået noget ud af at
ringe til turistkontoret i Runavik, kontaktede vi Toftir Stadion, der har
nogle enkelte værelser med bed & breakfast, og de havde plads.
|
|
Dag 9: Rituvik, Lambi, Elduvik, Gjogv, Eidi, Sydrugøta og Fuglafjørdur. Da det dagen før havde været lidt vanskeligt at finde et sted at overnatte på grund af stor musikfestival i Klaksvik, startede vi denne dag med at prøve at finde et sted at overnatte de næste dage. Efter at måtte konstatere, at det var helt umuligt at finde noget på Bordoy (hvor Klaksvik ligger), valgte vi at sige "ja tak" til bed & breakfast i Fuglafjørdur, og reserverede for de tre sidste overnatninger her for en sikkerheds skyld. Så var det tid til at kigge lidt på Eysturoy,
Færøernes næststørste ø efter Streymoy. Rituvik: Færøernes største nationalpark med en
utrolig flot natur omkring en stor sø.
|
|
Dag 10: Vidareidi, Kunoy, Klaksvik, Leirvik og Kambsdalur. Det blev til en forfærdelig nats søvn, hvor hele den smalle seng gyngede, hvis der landede en flue i det ene hjørne. Samtidig var Susan ved at blive ramt af halsbetændelse. Efter et rigtigt godt morgenbord tog vi ud i det regnfulde vejr mod de nordlige øer: Vidareidi: Ligger på Færøernes nordligste ø
Vidoy, og den er øernes nordligst bygd. På vejen kom vi gennem to
forholdsvis lange tunneller (ca. 3 km), hvor der kun er et spor, og så
vigepladser ind gennem. |
|
Dag 11: Overnatning i Torshavn. Vi havde i Klaksvik dagen før besluttet at afkorte
vort besøg i Fuglafjørdur, da det ikke var et særlig imponerede sted, vi
havde fået at sove, og halsbetændelsen tog til. Samtidig synes vi, at vi
lige som var blevet mættet med indtryk, og landskaberne og bygderne begyndte
at virke noget ensformige. Overnatningsstedet viste sig at være på et kollegium, hvor værelserne blev lejet ud i sommerferien. Et ganske udmærket alternativ, som man måske kunne benytte andre steder. Fri adgang til køkken, køleskabe, fjernsyn mv. Dagen gik ellers med at slentre lidt rundt i Torshavn og foretage de sidste indkøb. |
|
Dag 12: Hjemrejse. Efter at have kørt kufferter mv. til busterminalen blev "den lille røde" afleveret. Den havde gjort det godt. I lufthavnen var der en del mennesker, da man stadig havde eftervirkninger efter aflysningerne nogle dage før. Vort fly gik heldigvis til tiden, så efter lidt kaos ved gaten lykkedes det at komme af sted. Man er på Færøerne ikke gearet til at skulle have flere fly i luften med korte mellemrum. Når der samtidig kun er én gate, og sikkerhedskontrollen er samme sted, så skal det gå galt, specielt når man på skærmen ikke informere om, hvilket fly der boardes til. Alt i alt en god tur med masser af positive indtryk og minder. |